Alle der arbejder med, eller interesserer sig for Agile, taler om transparens.

Transparens er godt! Transparens står i modsætning til det skjulte; den velkendte black box som ledere, styregrupper og kunder forgæves har forsøgt at kigge ind i, for at få noget at vide om hvornår der dog snart ville blive leveret noget. Hvad er status? Hvor langt er de nået? Hvad er færdiggørelsesgraden? Hvor meget har det kostet indtil nu?

Jeg har gennem årene selv forherliget transparensen, og nærmest brugt ordet i flæng, hver gang noget blev hængt op på en væg. Planer, backlogs, visioner, metrikker, porteføljeoverblik, referater, board politikker og statusrapporteringer. Vi vil gerne synliggøre alt det, som førhen levede et stille liv på fællesdrevene. Vi vil gerne skabe transparens, så nu gør vi alting synligt. Men skaber det nu også “transparens”?

For nylig var jeg til et netværksarrangement, hvor en indlægsholder fortalte om en stor agil transformation, i den virksomhed hun repræsenterede. Det var et fint indlæg. På ét af de mange billeder så man en væg med en masse stykker papir. “…og her hænger vi så det store porteføljeoverblik op”, sagde hun. Ved siden af mig sad en medarbejder fra en virksomhed, som jeg selv har rådgivet, og hvor vi også har offentliggjort et porteføljeoverblik på et kæmpe Kanban board. Jeg spurgte medarbejderen, hvor tit hun egentlig var henne og kigge på Kanban boardet. “Aldrig”, svarede hun. “Jeg fatter jo ikke en pløk af hvad der står….”.

Der er væsentlig forskel på åbenhed og transparens. For selvom man kan argumentere for, at et godt Kanban board skal kunne aflæses af alle, så er det ikke alting der bare kan offentliggøres på en måde, så alle forstår det.

“Alle backlogs er tilgængelig i Jira. Alle i virksomheden kan bare gå ind og se dem!” eller “Afdelingens porteføljeoverblik hænger nu på endevæggen, så den er transparent for alle”. Ja tak, men giver al den information nu også mening? Giver det pr. automatik større transparens?

På wikipedia fandt jeg definitionen: “Transparency is operating in such a way that it is easy for others to see what actions are performed”. Og i Scrum Guiden står der “Essentielle dele af processen skal være synlig for dem der har ansvaret for at frembringe resultatet. Gennemsigtighed kræver at disse dele overholder en fælles standard, så de der observerer processen, har det samme syn på hvad der observeres.”

Det er altså ikke nok blot at være åben omkring information, og at dele information med andre. Informationen skal forklares på en sådan måde, at udenforstående ikke blot kan se den, men forstår den. Transparens skal faciliteres!

Jeg ville nyde synet af fx Scrum Masters, som begyndte at agere udenfor det snævre team domæne, og rent faktisk gjorde dér der hele tiden har været meningen: “Leder og coacher organisationen i tilpasningen til Scrum“ (Scrum Guiden). Jeg læser bl.a. dette som at give, ikke kun teamet, men hele organisationen, et sprog som kan forvandle åbenhed til transparens. Sådan en indflydelse bør en Scrum Master have!

Hænger I også ting op på væggene i din virksomhed? Åbner I også systemer op, så flere har adgang til information for at skabe transparens. Og hvem faciliterer i givet fald dette? Hvem tager på sig, at forklare hvad al den nye information betyder?

Og hvor transparente er I egentlig?