Del denne histore, vælg din platform!

Med ’Remote management’ er du den leder, der skal holde overblik og mandtal på sit remote team. Det team, som måske er spredt udover hele verden, i forskellige tidszoner, med forskellige kulturer og tilgange til processer og med forskellige sproglige udfordringer.

Som ’Remote worker’ er du ikke en del af et lokalt team, på et kontor i din hjemby. Du rejser måske rundt i verden eller lever i et andet sted på kloden. Og arbejder altså samtidig i et fast team, med faste opgaver, for en fast leder i et firma et andet sted på jorden.

Så hvad er definitionen på remote management, hvad er opgaverne, hvordan bliver du en succes som remote manager – og hvorfor overhovedet vælge at arbejde med et remote team?

Lad os starte med det sidste: hvorfor vælger flere og flere virksomheder, at benytte sig af remote teams? Det er der flere gode grunde til.

3 gode grunde til at arbejde med remote teams:

  1. Du løser udfordringen med massiv mangel på arbejdskraft. Ikke mere ventetid. Ikke flere afslag på dine ellers fristende tilbud om gode arbejdsforhold på kontoret. Der er nu tusindvis at vælge i mellem.
  2. Du kan få den bedste til at løse opgaven. Ikke bare den bedste ansøger i byen, ikke en der skal flyttes til landet, ikke et kompromis. Du kan få specialisten, som sidder i Indonesien, som vil gøre en forskel for dit team og dit produkt.
  3. Du sparer kroner og ører. Selvom du får specialisten og selvom du kan vælge mellem de bedste i verden, så sparer du penge ved ikke at have en kontorstol til hvert team medlem. Eller en prima kaffemaskine og fredagsbar.

Herudover kan du understøtte virksomhedens bæredygtighedsprincip ved at bl.a. at nedbringe behovet for transport (møder i udland/eget land), imødekomme manglen på arbejdskraft som nævnt ovenfor og fremme fleksibilitet indenfor arbejdstider. På den måde varetager du samtidig virksomhedens brand position, som er et væsentlig parameter at bringe ind i overvejelsen omkring remote teams.

Online ledelse – ledelse på distancen

Remote ledelse handler om lederens rolle nu og i fremtiden. Remote indstillingen bliver mere og mere relevant for at kunne levere, for at tiltrække specialister og for at være mere bæredygtige på virksomhedsplan.

Med teamet på plads, skal lederens rolle defineres. Den største forskel er at omstille sig fra fysisk til virtuel lokalitet. For der ér en forskel. Indrømmet, mange af os lærte det først under corona nedlukningen i 2020/2021 til forskel for de yngre generationer, som er født ind i det virtuelle rum og kan føre samtaler, game og arbejde samtidig.

Tilhører du som leder den førstnævnte generation, så er den primære opgave at favne de online værktøjer, der kan skabe workflow og kommunikation på tværs af landegrænser. Fordi mange af dem du bliver remote leder for, har garanteret styr på online universet.

Du vil møde andre udfordringer. Her nævner vi blot et par af dem:

3 udfordringer i Remote management

  1. Det giver sig selv: dit team arbejder fra Indonesien og Los Angeles, den ene har dag, når den anden har nat. Hvad betyder det for levering og samarbejde?
  2. Planlægning af kommunikation. På grund af ovennævnte kan det være næsten umuligt at planlægge møder, der passer alle. Hvad betyder det for samarbejde og forståelse af projektet?
  3. Mikro-management. Du vil have lyst til at være med i alle processer, på alle planer. Det kan du ikke længere. Det skal du heller ikke længere. Hvor stiller det dig som leder?

Den coachende leder

Med den slags udfordringer og uden mulighed for at samles fysisk, for én gang for alle at finde løsninger, så kræver det, at du har styr på din rolle som leder. Du er så godt som usynlig det meste af tiden, dine medarbejdere er gemt bag tidszoner og et hurtigt møde kan være svært at få i kalenderen.

Du vi blive ramt af FOMO – ’Fear Of Missing Out’

At være en remote manager for team du aldrig ser, kan være en prøvelse: du er som leder vant til at småsnakke i løbet af dagen, få løbende status på opgaver, mødes ved kaffemaskinen og blive opdateret på familien. Alt det skal nu planlægges eller i al fald huskes, når I mødes online. Det kræver planlægning, klart definerede opgaver, effektive online værktøjer og ikke mindst tillid fra begge parter.

Lederens rolle er afgørende for succesen i teamet. Forstår du som leder, at guide og coache dit team i de forskellige roller de har hver især, kan du skabe tillid til, at ’din dør altid er åben’ for samtaler og spørgsmål, så har du basen for en succes. Så skal teamet nok performe og opgaverne bliver løst til tiden.

Her er 5 vigtige parametre du skal have styr på for at dit team fungerer:

5 vigtige parametre i remote management

  1. Effektive online tools. I skal kunne samarbejde på tværs af lande og tidszoner. Derfor er tools afgørende. Find de bedste, det er ikke her du skal spare på budgettet.
  2. Klart definerede opgaver. Jo mere tydelig du er i din kommunikation af opgaverne, jo bedre klarer din medarbejder sig på den anden side af jorden. Afgræns, disponer, understøt kompetencerne.
  3. Burde egentlig stå som nr. 1. Tilliden mellem dig og dine medarbejdere er så meget større, nu hvor I ikke kan tale sammen hele tiden. Du skal vise en høj grad af tillid til deres formåen, kompetencer, evne til at nå deadlines. Og de skal have tillid til, at du har fokus på retningen, projekter, at du kender dem og deres individuelle behov for kontakt, ros, informations flow.
  4. Feedback (1:1). Hold ‘døren åben’ på tidspunkter der passer i alle relevante tidszoner, så teammedlemmer kan kontakte dig, når DE har brug for det. Ikke omvendt. Planlæg samlede møder, så vidt det er muligt. Brug et tool til skriftligt feedback, så ingen går glip af information. Giv skriftligt feedback til dem der ønsker det. Det løser problemer inden de vokser. Stå til rådighed, hav ‘åben dør’. Din vigtigste opgave er at sikre at dine medarbejdere ikke har forhindringer eller udfordringer som gør deres arbejde besværligt.
  5. Tænk fremad. Tænk i processer og ressourcer. Vær på forkant, så I ikke mangler en person eller et tool. Vær skarp på, at I producerer til reelle behov og ikke bare fordi I kan. Nedbring antallet af ’very important’ tasks. Og vær tydelig omkring dine handlinger.

Leave A Comment