Del denne histore, vælg din platform!

Hvad opdager man, hvis man siger sit job op, laver en liste med verdens mest inspirerende personer og organisationer, og rejser verden rundt for at forstå, hvad de gør anderledes end andre ledere og organisationer? Det spørgsmål satte to hollændere ved navn Joost Minnaar og Pim de Morree sig for at undersøge tilbage i 2016. De havde begge gode jobs med solide pensionsordninger, men var blevet trætte af den daglige trummerum. Uden en egentlig plan sagde de deres jobs op, flyttede sammen i en lejlighed i Amsterdam, lavede en ’Bucketliste’, købte de første flybilletter og startede bloggen Corporte Rebels.

5 år, 129 afkrydsninger på bucketlisten og 30 lande senere er Corporate Rebels blevet et navn, det er svært at komme udenom, hvis man interesserer sig for moderne ledelsesteori. I 2018 blev de da også anerkendt med Thinkers 50 Radar prisen, som gives til nye tænkere med potentiale til at yde varige bidrag til ledelsesteori og praksis. I 2020 kom deres længe ventede bog; Corporate Rebels – Make work more fun. Bogen giver, efter en kort introduktion til, hvordan Joost og Pim blev til Corporate Rebels, en struktureret gennemgang af de 8 trends, de har ekstrapoleret fra deres mange interviews og virksomhedsbesøg. Som de skriver på deres blog, adskiller trendsne de mest progressive organisationer fra dem fyldt med frustration og fortvivlelse. Det er det, der adskiller den dristige fra det kedelige.

Corporate Rebels og Agile

På mange måder bekræfter Corporate Rebels 8 trends mange af de ambitioner og tanker, vi havde, da vi startede Ugilic, og som vi stadig bruger som kompas for Ugilics udvikling. Også i forhold til de organisationer, vi hjælper, er trendsne interessante.

Venstresiden (Fra) sammenfatter meget godt de barrierer, vores kunder oplever, når de kaster sig ud i at introducere Agile. Det mest åbenlyse eksempel er måske trends nummer 4; fra planlæg og forudsig til eksperimenter og tilpas. Trenden mapper stort set en-til-en med værdi nummer 4 (pudsigt sammenfald) i Det Agile Manifest; håndtering af forandringer frem for fastholdelse af en plan.

I det seneste afsnit af Den Agile Podcast taler Tore og jeg bl.a. om Modern Agile (vist i figuren til højre), som er Joshua Kerievskys bud på en ’back-to-basic’ nyfortolkning af Agile. Igen er det forholdsvis nemt at drage en parallel til Corporate Rebels 8 trends. Make People Awesome rimer f.eks. rigtig godt på støttende lederskab, frihed og tillid, radikal gennemsigtighed og talenter og beherskelse.

Corporate Rebels og SAFe

Det er ingen hemmelighed, at jeg er skeptisk overfor værdien af de mange SAFe implementeringer, der i øjeblikket sælges til danske organisationer som varmt brød ved bageren en søndag morgen. Forstå mig ret; der er ikke noget galt med SAFe rammeværket, måske lige udover at det er et rammeværk. SAFe indeholder rigtig mange gode værktøjer og principper, som kan være værdiskabende at introducere. Det kræver dog, at man ved, hvorfor man introducerer dem og ikke hovedløst introducerer dem, fordi de er en del af pakken, eller fordi konsulenthuset siger det. Med andre ord, at man ved, hvilket problem man forsøger at løse, og hvorfor lige SAFe er den bedste løsning på problemet. Desværre oplever jeg, at mange glemmer at lave denne mellemregning.

Et konkret eksempel er PI Planning. Jeg har desværre oplevet organisationer, hvor 7-8 teams som stort set intet havde med hinanden at gøre, var samlet til PI Planning. De var blevet ”proppet” ind i en ART og skulle derfor planlægge efter samme kadence. Derved fik man bl.a. centraliseret i stedet for distribueret beslutningstagning (trend 8) og trukket regler og kontrol ned over teams i stedet for at vise dem tillid og give dem frihed til selv at styre deres release- og planlægnings-kadence (trend 5).

En anden udfordringer ved SAFe i forhold til de 8 trends er SAFe implementeringsroadmap (gengivet herunder). Hvis vi ser bort fra det absurde i, at roadmappet indeholder en uddannelses- og certificeringsplan bestående af SA/SGP, SPC, LPM, POPM, SSM, ARCH, SP, APM, SDP, ASE, LMP, RTE og SASM-kurser og certificeringer, som Scaled Agile får royalties af, så fremstår det som en top-down, lineær proces. Man starter med at uddanne forandringsagenter, hvilket kan være en rigtig god idé. Herefter uddanner man ledere, opretter et centralt ”projektkontor” (Lean-Agile Center of Excellence), identificerer værdistrømme, laver en implementeringsplan, forbereder implementeringen, træner teams og starter den første PI.

Med udgangspunkt i de 8 trends burde man efter min mening inddrage de involverede teams langt tidligere i processen. Skaber man radikal gennemsigtighed (trend 7) om formålet (trend 1), inddrager deltagerne i processen (trend 5), støtter (trend 3) netværk af teams (trend 2) i at eksperimentere og tilpasse (trend 4) sig løbende, så kan det være at man ender med et SAFe-by-the-book setup. Mere sandsynligt er det, at man anvender elementer fra SAFe (f.eks. PI Planning), tilpasset egen organisatorisk kontekst og de udfordringer man står over for.

Rebelsk Agile eller Zombie Agile?

Jeg har tidligere ytret, at SAFe kan være et godt første skridt på vej mod Agile. Med det mener jeg SAFe’s standardroadmap. Og inden jeg bliver hængt ud som ukritisk SAFe kritikker, så har jeg præcis samme holdning til hovedløse introduktioner af Spotify-modellen, Agile@Scale eller Scrum for den sags skyld. Sidstnævnte kan føre til det man populært kalder Zombie Scrum. Ved første øjekast ligner Zombie Scrum normal Scrum, men det mangler puls og passion. Teamet gennemfører alle events, men ofte ender sprints ikke i en potentiel release. Teamet trækker blot på skulderen og har ikke nogen reelle intentioner om at forbedre deres situation. Med fare for at drage for mange parelleler mellem Walking Dead og danske organisationer, er Zombie Scrum hverken værre eller bedre end ’Zombie’ SAFe. Der er dog stor forskel på, hvor mange der er involveret og hvor stor en investering og risiko, organisationen påtager sig.

Står man overfor at introducere Agile i en meget stor organisation, så kan standard SAFe være en måde at komme i gang på. Personligt tror jeg nok ikke overraskende mere på en inddragende, eksperimenterende og iterativ tilgang, hvor man lader sig inspirere af SAFe, men også af LeSS, DAD, Scrum@Scale, Spotify, Nexus og andre Agile rammeværk. Mange organisationer har travlt med, hvor unikke deres situation og udfordringer er. Det kan så undre, at de ukritisk kopiere andre organisationers løsninger på deres udfordringer.

Ovenstående er udtryk for mine personlige holdninger baseret på mine grundlæggende antagelser, værdier og erfaringer. Men det bliver det ikke nødvendigvis rigtigt af, og der er helt sikket flere måde at fortolke og perspektivere Corporate Rebels 8 trends på. Jeg er derfor meget interesseret i at høre, hvilke refleksioner de 8 trends skaber i forhold til jeres agile rejse? Del dem gerne i kommentarfeltet, herunder, eller skriv til mig på martin@ugilic.dk. Er du interesseret i at høre mere om mit perspektiv på SAFe, Corporate Rebels trends eller Agile generelt, er du selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte mig.

Relevante links:

Leave A Comment