Del denne histore, vælg din platform!

Agile er for mange nærmest blevet synonym med at organisere sig i små, faste og stabile teams, der bliver sammen længe, med henblik på at blive High Performing Teams. Meget tyder på, at denne rejse tager tid, og ændringer i teamsammensætningen, kan starte processen mere eller mindre forfra.

Løbende har der dog været debat om hvorvidt faste og stabile teams er det mest optimale eller om mere flydende teams er bedre. Senest er denne debat brudt ud igen, da The Liberators skrev en længere artikel omkring netop dette emne. Også Jürgen Appello i sin relativt nye UnFix-model, refererer til teams som værende ”Time Bound”. M.a.o. bevidst designet til ikke at være long-lived teams, men derimod mission-teams med en slags udløbsdato.

Kan vi definere faste, stabile teams og flydende teams?

Om end der ikke er en helt klar definition af hvad faste og stabile teams er eller hvad flydende teams dækker over, kan vi prøve at forstå dem på to parametre.

  • Persongalleri og grænser – I stabile teams er det meget klart og tydeligt for enhver, hvem der er en del af teamet og hvem der ikke er.  Derimod kan flydende teams ændre sig fra projekt til projekt eller ved skiftende fokus/opgave og derfor kan det være mere utydeligt.
  • Tid – Jo sjældnere teammedlemmer forlader og/eller nye teammedlemmer optages i et team, jo mere fast og stabilt er teamet (vice versa).

Et team er aldrig 100% stabilt, fordi folk forlader organisationen og nye kommer ind, men man kan sige, at ved stabile teams forstås, at det er hensigten, at teams skal være sammen i den eksisterende konstellation, uforstyrret så længe som muligt – hvorimod med flydende teams er det netop hensigten, at teams kan formes og opløses elegant og relativt hyppigt.

Hvad er sammenhængen mellem faste, stabile teams og agile?

Når jeg er ude og tale med forskellige organisationer om, hvordan de arbejder eller hvordan de gerne vil arbejde agilt, er det ofte sådan, at de faste, stabile teams bliver fremhævet, som noget de enten allerede gør eller gerne vil fremadrettet. Der kan med andre ord være en opfattelse af, at stabile teams = Agile eller Agile = stabile teams.

Hvis vi ser i det agile manifest, er ordet “team” nævnt 3 gange i hhv. princip 6, 11 og 12:

– 6. The most efficient and effective method of conveying information to and within a development team is face-to-face conversation
– 11. The best architectures, requirements, and designs emerge from self-organizing teams.
– 12. At regular intervals, the team reflects on how to become more effective, then tunes and adjusts its behavior accordingly.

Agile som begreb, har med andre ord ikke eksplicit en betydning for, hvorvidt disse teams skal forstås som værende faste, stabile teams eller mere flydende teams.

Er faste, stabile teams egentlig blevet en slags synonym med Agile?

Jeg har tre overvejende hypoteser, som jeg har fået mere eller mindre bekræftet via dialog med en lang række virksomheder om dette.

  1. Agile rammeværker – I langt de fleste Agile rammeværker, så som Scrum og diverse skaleringsrammeværker, der i vid udstrækning bygger ”ovenpå” Scrum, er det enten implicit eller helt eksplicit, at teams skal være faste, stabile teams. Når disse rammeværker så tages ind i en organisation, bliver stabile teams også en del af selve målet med agile i organisationen.
  1. Organisatorisk forandring – Virksomhederne ser de faste teams som det strukturelle element, der afspejler opgøret med den traditionelle organisationsform de kommer fra eller er i gang med at bevæge sig væk fra. Det indebærer øget empowerment til medarbejderne, hurtigere beslutningstagen, hele opgøret med den faseopdelte udviklingsmodel, projektmodeller og økonomimodeller – ja sågar organisationens evne til at levere iterativt og inkrementel værdi. Alt hænges nærmest på denne pind. Det er med andre ord selve opgøret med det eksisterende, organisatoriske paradigme, der kommer forståelsesmæssigt til udtryk i faste, stabile teams.
  1. Virksomhederne forbinder det at ”flytte mennesker”, med organisatoriske forandringer og de dertilhørende smerter, der er til at tage og føle på. Det er med andre ord noget, man for alt i verden skal undgå sker ofte og hyppigt. Derfor bliver tanken om faste, stabile teams yderligere tiltalende. På den anden side har virksomhederne ikke kompetencerne til og har meget svært ved at forestille sig, egentlig selv-organisering og mere flydende teams – dette er en organisatorisk skill, de potentielt skal oparbejde.

Man kan ikke måle en organisations agilitet ved at se på, hvor mange faste, stabile teams de har og hvor længe de har været sammen, uden at blive forstyrret. Man kan derimod måle organisationens agilitet ved at se på, hvor hurtigt de reagerer på en forandring – nye krav, nye ønske, ny udfordring, etc. Her kan flydende teams, lige så vel som faste, stabile teams, være hensigtsmæssigt.

Hvad er så bedst? Faste, stabile teams eller flydende teams?

Dogmatisk fastholdelse af stabile teams, fordi man ’’tror på tanken’’, er efter min overbevisning meget lig med dogmatisk implementering af et rammeværk, uden hensyntagen til den konkrete kontekst. Rammeværket bliver i den henseende selve målet og ligeså bliver de stabile teams målet, alene for de stabile teams skyld. Det må ikke ske og er i bund og grund ikke særlig agilt.

Personligt har jeg arbejdet sammen med både flydende teams og faste, stabile teams, der har været high-performing og agile. Med hensyn til de flydende teams, hvor en gruppe mennesker samles om en mission og et mål, 100% dedikeret til dette, har det som regel været nemt at skabe en fælles identitet, kultur og måde at arbejde på, hurtigt. Men dette tilskriver jeg i høj grad, at de alle har haft agile værdier, principper og praktikker med i rygsækken, efter at have arbejdet i faste, stabile teams igennem længere tid.

Hvad bringer fremtiden – stabile eller flydende teams?

Vi ser, at der kommer flere og flere bud på, hvordan man kan arbejde med mere flydende, agile teams (Fast Agile, Dynamic Reteaming, UnFix) og mere litteratur peger også i retningen af, at flydende teams er en væsentlig del af fremtidens organisationer (Reinventing Organizations, Teal Dots in an Orange World, Corporate Rebels, etc.).

  1. april 2022 præsenterer Good Morning April deres Future of Work Horizon Scanning Document og her bliver vi måske endnu skarpere på, hvad der kommer til at ske i fremtiden med teams og organisationsstrukturer. Hvis ikke du allerede har tilmeldt dig deres online event, så kan du vist stadig nå det 🙂

Hvad er konklusionen?

Vi kan konkludere, at faste, stabile teams og mere flydende teams fortsat er et samtaleemne. Der er ikke entydigt et svar på spørgsmålet: hvad er bedst? Det er kontekstafhængigt, og ofte kan og bør man nok kombinere de to verdener, for at få det bedste resultat.

Men kan man egentlig gå fra en traditionel, hierarkisk projekt-organisation, der ikke kender til agile og direkte til en agil organisation med flydende teams? Altså uden at have en mellemlanding, hvor man arbejder i faste, agile teams i en længere periode?

Personligt har jeg svært ved at forestille mig, at man kan springe det at arbejde i faste, stabile teams helt over ; med alt hvad det indebærer af strukturelle, kulturelle og organisatoriske forandringer på rejsen mod at blive en mere agil organisation. Jeg tror også, at grunden til, at vi ser flere og flere bud på hvordan vi kan arbejde med flydende teams, skyldes, at mange organisationer har oparbejdet en god fornemmelse for Agile, ved hjælp af faste, stabile teams, der er empowered til at træffe beslutninger og løbende leverer værdi.

Hvad tror du? Giv gerne dit bud i kommentarfeltet herunder..

Leave A Comment