Intro til scrum og agile
Hvad dækker begrebet “Agile” egentlig over? Hvilke problemstillinger er det egnet til at løse, og på hvilken måde adskiller det sig fra traditionel projektstyring?
I vores heldagsworkshop tager vi udgangspunkt i det agile mindset. Vi beskæftiger os med, hvordan den agile tilgang til projekter indvirker på de måder, vi strukturerer, kommunikerer og driver softwareudvikling på. Det giver et stærkt grundlag og et fælles udgangspunkt for at implementere den agile projekttilgang, herunder brugen af metoden scrum, i jeres organisation.
Workshop
Selve filosofien bag agile og scrum er enkel at forklare, men svært at implementere. Det er derfor en stor fordel selv at prøve at arbejde ud fra denne tilgang. Vores workshop indeholder derfor også en konkret øvelse, som giver deltagerne et grundigt indblik i principperne og værdierne bag dette styringsværkstøj, så de er godt klædt på til at arbejde videre i deres egne virksomheder.