Persondatapolitik

Ugilics håndtering af personfølsomme oplysninger

PERSONDATAPOLITIK FOR UGILIC 1. GENEREL INFORMATION

1.1 Dette dokument vedrører Ugilic ApS, CVR-nr. 36063122 med registreret adresse Trekronergade 149 E, 1. sal, 2500 Valby (“Ugilic”, “vi” eller “os”) og indeholder Ugilics persondatapolitik vedrørende indsamling og behandling af Personoplysninger (denne ”Persondatapolitik”). Denne Persondatapolitik dækker indsamling og behandling af Personoplysninger i forbindelse med de formål, der er beskrevet i denne Persondatapolitik.

2. DEFINITIONER

2.1  “Gældende persondatalovgivning” betyder de gældende nationale love vedrørende databeskyttelse og, hvor disse finder anvendelse, de nationale implementeringslove af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (E-Privacy direktivet) og de efterfølgende direktiver og forordninger, herunder persondataforordningen (forordning nr. 2016/679) samt nationale implementeringer heraf og relateret national lovgivning.

2.2  “Personoplysninger” betyder enhver form for information om en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres ved en identifikator som eksempelvis navn, adresse, lokaliseringsdata eller IP-adresser.

2.3  “Behandling” betyder enhver aktivitet som personoplysninger gøres til genstand for som eksempelvis indsamling, organisering, opbevaring, sletning eller videregivelse.

2.4  “Dataansvarlig” henviser til Ugilic i dette tilfælde, idet Ugilic er dataansvarlig for Personoplysninger, idet Ugilic afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der foretages Behandling af Personoplysninger som beskrevet i denne Persondatapolitik.

3. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER

3.1 Vi Behandler følgende Personoplysninger, når vi leverer, udvikler og tilpasser kurser, workshops, målinger og andre konsulentydelser, herunder til brug for fremsendelse af faktura og tilpasning af produktet vi leverer. Oplysningerne indhentes som oftest gennem din arbejdsgiver i forbindelse med et køb af en konsulentydelse, hvor kvalitetssikring kræver at vi tilpasser indholdet i vores arbejde som facilitator, transformations coach, speaker mm. Endvidere kan det ske, at vi modtager oplysningerne direkte fra dig.

(a) navn;

(b)  e-mailadresse;

(c)  fakturaoplysninger;

(d)  virksomhed og titel;

(e)  telefonnummer;

(f)  billeder eller video af dig, hvis vi har taget billeder eller video under et event, hvor du har deltaget; og

(g)  feedback fra dig på ydelsen vi har leveret til din virksomhed.

3.2 Ovenstående Behandling af Personoplysninger er nødvendig for, at vi kan levere de aftalte konsulentydelser.

4. FORMÅLET MED BEHANDLINGEN

4.1 Vi Behandler ovenstående Personoplysninger med følgende formål:

(a)  for at kunne administrere tilmeldinger;

(b)  for at kunne tilpasse ydelsen til dit og din virksomheds behov

(c)  for at kunne foretage fakturering;

(d)  for at kunne sende dig beskeder om aflysning, flytning eller andre informationer om begivenheder, som du deltager i på e-mail eller lignende; og

(e)  for at informere dig om ændringer i denne Persondatapolitik.

5. MODTAGERE AF PERSONOPLYSNINGER

5.1  Vi kan dele og videregive dine Personoplysninger til de konsulenter der er tilknyttet begivenheden eller ydelsen du har købt, med henblik på disses forberedelse af afvikling og afregning herfor. Herudover kan vi dele og videregive dine Personoplysninger til forskellige leverandører med henblik på drift og vedligeholdelse af Hjemmesiden, hosting, administration af e-mail- og tekstbeskedstjenester, cloudopbevaring, markedsføring og gennemførsel af betalinger. Leverandørerne har alene adgang til Personoplysninger i et omfang, der er passende i forhold til at de kan levere tjenester til os på vores vegne på bedste vis. Leverandørerne er forpligtet til ikke at videregive oplysningerne til nogen eller til at anvende den til andre eller egne formål.

5.2  Nedenstående modtagere er etableret uden for EU/EØS og vi anvender derfor de nedenstående i tabellen specificerede sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med dataoverførslerne. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information angående dataoverførslerne.

E-mail-markedsføringsplatform USA EU-U.S. and Swiss-U.S. Privacy Shield
E-mail- og tekstbeskedsadministrationssystemer USA EU-U.S. and Swiss-U.S. Privacy Shield
Cloud-storage-udbydere USA EU-U.S. and Swiss-U.S. Privacy Shield

6. BESVARELSE AF JURIDISKE HENVENDELSER OG FOREBYGGELSE AF SKADE

6.1 Vi kan tilgå, bevare og dele dine Personoplysninger til besvarelsen af en juridisk henvendelse (eksempelvis ransagningskendelser, retskendelser, indstævninger eller lignende), eller, hvis det er nødvendigt for at opdage, forhindre eller påtale svindel eller anden ulovlig aktivitet, beskytte os selv, dig eller andre brugere, herunder som en del af en efterforskning.

7. OPBEVARING AF PERSONOPLYSNINGER

7.1 Vi opbevarer Personoplysninger i det omfang disse fremgår af bogføringsmateriale, som vi er forpligtet til at opbevare i medfør af bogføringsloven. I så fald vil vi opbevare Personoplysningerne i 5 år.

8. DINE RETTIGHEDER

8.1  Du er berettiget til at anmode om indsigt i og yderligere information om Behandlingen af dine Personoplysninger, eller anmode om at vi retter, berigtiger, fuldstændiggør, sletter eller begrænser Behandlingen af dine Personoplysninger. Du er berettiget til to gange om året at bede om en gratis kopi af dine Personoplysninger, som vi behandler. Vi er berettiget til at kræve et rimeligt gebyr baseret på vores administrative omkostninger, såfremt du ønsker yderligere kopier.

8.2  Du er berettiget til at få begrænset Behandlingen af dine Personoplysninger, hvis (i) du har anfægtet nøjagtigheden af Personoplysningerne, (ii) Behandlingen er ulovlig og du har anmodet om en begrænsning herom, (iii) vi ikke længere har brug for dine Personoplysninger til det oprindelige formål, men vi kræver det for at etablere, udøve eller forsvare rettigheder eller (iv) en vurdering af hvilket hensyn der vejer tungest i forbindelse med en anmodning om sletning, er i gang.

8.3  Hvor vores behandling er baseret på samtykke eller opfyldelse af en aftale, har du ret til dataportabilitet. Dataportabilitet betyder, at du kan modtage Personoplysningerne, som du har givet os adgang til, i en struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbare format, og at du har ret til at overføre Personoplysningerne til en anden dataansvarlig.

9. KONTAKTINFORMATION

9.1  Ønsker du at udøve dine rettigheder, eller har du spørgsmål angående vores Behandling af dine Personoplysninger, bedes du venligst kontakte os på følgende: cilja@ugilic.dk, Ugilic, Trekronergade 149E, 2500 Valby. I din e-mail/brev bedes du venligst angive dit fulde navn og e-mailadresse. Bemærk venligst, at vi kan – men er dog ikke forpligtet til at - bede om yderligere informationer om dig, hvis det er nødvendigt for at identificere dig i forbindelse med en anmodning om at modtage oplysninger om Behandlingen af dine Personoplysninger.

9.2  Hvis du ønsker at klage over vores Behandling af dine Personoplysninger, bedes du venligst indsende din klage til den kompetente lokale tilsynsmyndighed. Du kan læse mere om de lokale tilsynsmyndigheder på følgende link: http://ec.europa.eu/justice/data- protection/bodies/authorities/index_en.htm.

10. MEDDELELSE OM ÆNDRING AF DENNE PERSONDATAPOLITIK

Såfremt vi foretager ændringer i denne Persondatapolitik, giver vi dig meddelelse herom via mail og du kan finde vores gældende Persondatapolitik her: ugilic.dk/persondatapolitik. Såfremt ændringerne kræver dit samtykke, giver vi dig yderligere, særskilt meddelelse under omstændighederne herom og anmoder om dit samtykke i overensstemmelse med Gældende Persondatalovgivning.