Agile 2018 – San Diego

Agile Alliance, som har stået bag Agile konferencen siden 2004, er en non-profit organisation, der har eksisteret siden det agile manifest blev til, og har været en af de primære drivkræfter bag den agile bevægelse. Derfor er konferencen blevet til en begivenhed, som mange agilister føler, de bør opleve på et eller andet tidspunkt i deres karriere, og nu var turen så kommet til 4 af os fra Ugilic: Rikke, Per, Henrik og undertegnede.

Agile 2018 er en stor konference. Der kører 20 forskellige spor parallelt hen over de 5 dage konferencen varer, hvilket betyder, at man hver dag kan vælge imellem 20 talks eller workshops, 4 gange om dagen. Kort sagt; meget at vælge imellem! Foredragsholderne var alt fra ”den gamle garde” af de oprindelige underskrivere af det agile manifest, som Ron jeffries, over nyere promente navne som Jurgen Appelo, til helt nye speakers. Emnerne spredte sig vidt og bredt hen over alt, hvad der kan falde under den Agile hat, som eksempelvis Scrum, SAFe, ledelse, coaching, facilitering, skalering, test, devops osv.

Derfor var der rig mulighed for at man kunne dykke ned i den niche, man personligt var interesseret i, men samtidig også mulighed for at føle, at man gik glip af en masse. Vi kender det alle sammen, når vi bliver præsenteret for et menukort med 50 forskellige retter – så er det bare sværere at vælge, og man kan blive helt i tvivl om sit valg, hvis retten ikke smagte, som man håbede. Heldigvis tillod ”the law of two feet”, at man, uden at blive mødt med dømmende blikke, kunne forlade en session og gå videre til en anden.

Her oplevede vi, at det ikke altid var bedst at vælge en session, hvor man i forvejen kendte til emnet eller foredragsholderen. Det burde man nok have kunnet sagt sig selv på forhånd, men indrømmet, så var der et element af ”at ville se giraffen”, når man eksempelvis tog til en session med Jeff Sutherland, en af fædrene af Scrum.  Det var ganske fine og underholdende sessioner, men det var nok ikke her vi fik den nyeste, overraskende og mest ”cutting-edge” viden.

Vores lille gruppe havde dog en række højdepunkter, bl.a. i form af:

”What’s the story about Agile Data” af Troy Magennis, hvor agile metrikker bliver gjort brugbare, og frem for alt, sexede!

”Agile is Dead, and It Died in its infancy” af Doug Knesek, hvor der bliver opponeret imod den pakketerede ”konsulentificerede” udgave af Agile, og talt for en alternativ tilgang, i form af ”option-based-thinking”.

”Radical Candor: Love your work and the people you work with” af Kim Scott, hvor det handler om kunne sige tingene lige ud af posen, men på en oprigtig kærlig og konstruktiv måde.

 

Fælles for de sessioner, vi fik størst udbytte af, var, at det var en person, en holdning eller et emne der udfordrede vores eksisterende overbevisninger. Agile konferencen er stor og varieret, men alligevel findes der ret bred konsensus om, hvordan Agile bør praktiseres, og dette gør, at der generelt er stor enighed blandt konferencens deltagere, og det gav genlyd på tværs af sessionerne. Her savnede vi, at der var flere der turde være uenige, flere der provokerende og flere der stillede spørgsmålstegn ved det eksisterende. Disse personer fandtes heldigvis, men man skulle lede længe efter dem. Eksempelvis var der nogen der vovede at påstå, at relativ estimering ikke virker, og at teams gerne må være større end 9 personer!

Dette gør, at jeg personligt altid ville anbefale Agile konferencen, til dem som måske er lidt nyere inden for feltet, da der er virkelig meget at vælge imellem, og det er en god mulighed for at få en fornemmelse af, hvad Agile har at byde på.Men dem som har mange års erfaring, måske kommer til at savne noget nytænkning og lidt provokation. Her skal man måske kigge efter de mindre konferencer, der er mere emne specifikke, eller, måske, dem som intet har med agile at gøre.

Men, når det er sagt, så er San Diego et lækkert sted, med rig mulighed for sol, surf og masser af mikrobryggerier, hvilket Ugilic delegationen nød rigtig godt af!

 

Skriv en kommentar